Nyhedsbrev 2026 (2. kvartal)

Juni 2026

Kære alle
Årets andet nyhedsbrev har fokus på det kommende byggeprojekt og de aktiviteter, der skal
være med til at forberede ejendommen til den næste fase. I den forbindelse er både den
ekstraordinære generalforsamling og den fælles arbejds- og oprydningsdag vigtige datoer,
som vi håber, I alle vil prioritere.

Ekstraordinær generalforsamling
Onsdag den 4/6
Der afholdes ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. juni i Murergårdens
Selskabslokale, Korsgade 9-11, hvor vi også var til den ordinære generalforsamling.
Som det er yderligere specificeret i indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling,
foreslår bestyrelsen, at denne bemyndiges til at udvide den økonomiske ramme for det
tidligere vedtagne projekt (nyt tag, renovering af kælder m.m.) på baggrund af det indkomne
tilbud.
En udvidelse er nødvendig for at byggeprojektet kan fortsætte.
Martin Witoun Kristensen fra foreningens tekniske rådgiver AI vil være til stede for
forklaring om projektet og svare på eventuelle spørgsmål.
Vi opfordrer derfor kraftigt alle til at møde op. Hvis man er forhindret i at dukke op, husk da
at aflevere en fuldmagt til én fra bestyrelsen.

Fælles arbejds- og oprydningsdag
Lørdag den 20. juni
I uge 25 står vi overfor tømning og oprydning af lofts- og kælderrum som led i
forberedelserne til byggeprojektet. Målet er at sikre, at entreprenørerne får fri adgang til alle
fællesarealer – særligt loft og kælder.
Vi inviterer derfor alle beboere til en fælles arbejds- og oprydningsdag, hvor vi sammen gør
ejendommen klar. Vi booker en container, som kan bruges på dagen.
Program for dagen
– Vi mødes i gården kl. 10.00, hvor arbejdsopgaverne fordeles.
Medbring gerne kaffe eller te.
– Vi forventer at være færdige omkring kl. 13.30–14.00.
– Der vil være et pitstop undervejs med kaffe, vand og kage.
– Kl. 18.00 er der fællesspisning i Sorte Firkant med mad fra Ishtar – de etniske
rødstrømper. Husk tilmelding
Hvis du deltager, så husk at skrive dig på listen, som hæger i opgangene – både til arbejds-
/oprydningsdagen og til fællesspisningen.
Vi håber at se rigtig mange på dagen.

Fest i gårdlauget
Lørdag den 22. august holdes der fest i gårdlauget som de forgangne år – mere information
om dette følger, når vi nærmer os – men sæt gerne kryds i kalenderen allerede nu

Status på internetforbindelsen
Efter henvendelser om problemer med internetforbindelsen er der foretaget målinger af
netværket. Resultaterne viser ikke fejl i den centrale forbindelse, som kan forklare de
oplevede udfald.
Enkelte målinger ligger omkring 300 Mbit/s, hvilket er inden for det forventede niveau med
den nuværende fiberforbindelse. Når den nye fiber etableres, forventes hastigheder på
minimum 500/500 Mbit/s og typisk 1000/1000 Mbit/s.
De oplevede problemer kan derfor skyldes forhold i den enkelte bolig, f.eks. ældre routere,
Wi-Fi-dækning eller kabelforbindelser. Beboere med udfordringer opfordres til at kontakte
brugerservice for fejlsøgning.

Gratis Wi-Fi-gennemgang
Bestyrelsen undersøger i øjeblikket muligheden for at tilbyde beboerne en gratis gennemgang
af deres Wi-Fi- og internetforbindelse ved besøg af en tekniker. Formålet er at hjælpe de
beboere, der oplever udfordringer med hastighed eller stabilitet i deres bolig.
Vi vender tilbage med mere information, hvis ordningen bliver en mulighed.

Mange solrige hilsener

Bestyrelsen

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.